NB! FESTEN ER FLYTTET TIL TOKSVÆRD KLUBHUS, GORMSVEJ 24, 4684 HOLMEGAARD – SÅ FESTEN KOMMER TIL AT FOREGÅ INDENDØRE!
Så er det festtid.!
I anledningen af vores indtræden i de voksnes rækker afholder vi dobbelt 40-års fødselsdag lørdag d. 24. maj med kampstart kl. 17.00
Festen afholdes uden alle de velkendte Emma Gad-regler. Det vil med andre ord sige, at festens regler kommer til at være følgende:
– maden er fingermad og kan blive noget griseri (læs mere under menu)
– drikkelse serveres i plastikbægre eller slubres direkte af dåser
– der vil ikke være fornemt kaffe- og kagebord efter maden, men derimod en velposteret bar med lækkerier (se drinkskortet her)
– bordkort og faste siddepladser findes ikke, men til gengæld er stolene er sikkert hårde og elendige
– taler og festlige indslag frabedes. (…eller rettere: det gider vi simpelthen ikke)
– dresscode findes ikke, men derimod skal du tage lige præcis det tøj på, som du har lyst til og kan holde varmen i
– der opstilles festtelt i haven, så vi kan sikre læ for den potentielle maj-vind, men temperaturen kan vi ikke stå inde for (OBS: Festen er flyttet til Toksværd Fodbold Klubhus, så festen kommer til at foregå indendøre)
– musikken kan gå hen at blive rigtig dårlig til tider, men vi må hjælpes med at hæve niveauet
– folk bliver garanteret tossede at høre på, men det er faktisk også planen
– naboerne klager måske, men det må vi forsøge at overkomme
Vigtigst af alt, så ønsker vi os en fantastisk dag, aften og nat sammen med Jer allesammen med godt humør i højsædet.!
NB.! Parkering af biler skal gøres ved fodboldklubben eller hallen – læs mere her: Fest-lokation.
Hvis der skulle være behov for overnatning på matriklen, så skriv til os – så finder vi en løsning 😊